Bebyggelsen udgøres af en samling mindre bygninger præget af markante saddeltage og en præcis bygningskrop udført i enkle materialer som træ, beton og tagpap.
Så snart man træder inden for i lejlighederne er man slet ikke i tvivl om, at her er fokus på materialer af højeste kvalitet. De store vindues- og dørpartier inviterer nærheden til stranden og vandet ind i boligernes rum – med optimalt udsyn over vandet og strandengen.
De lyse trægulve tilfører en moderne lethed og skaber det perfekte udgangspunkt for enhver indretning. Personligt og smagfuldt.
Stilrene, mathvide køkkener fra HTH bringer naturen inden for og kobler hverdagsrutiner med æstetisk nydelse.
Smukke klinker på gulv og i bruseniche på badeværelserne løfter, sammen med de enkle, hvide elementer, boligens ’våde’ rum til velværerum i luksusklassen.
Lejlighederne fås fra 88-134 m2 fordelt på 3-4 værelser.